Forside

Image 4

BEGYNDER GUIDE TIL E-DAMPNING

Er du ny med e-cigaretter? Intet problem, denne lille guide vil give dig en gennemgang fra A til Z, så du kommer godt videre som damper. Snup en kop kaffe og følg med!

INTRODUKTION

E-cigaretter er et nyt, anderledes alternativ til rygning. I princippet udskifter man røgen med damp og fjerner derved en masse skadelige stoffer fra processen, så som tjære, formaldehyd og benzen. I en e-cigaret sker der nemlig ingen forbrænding af tobak som er cigarettens helt store synder, men i stedet opvarmer man en væske som fordamper og inhaleres. E-cigaretter er et forholdsvis nyt fænomen som havde sin fødsel i 2006, men er siden udviklet og blevet et seriøst alternativ til analog rygning. Og der er god grund til galskaben; det er nemlig billigere, mindre skadeligt og bedre for dine omgivelser.Før vi selv begyndte at dampe, stod vi med samme tvivl som de fleste andre nybegyndere: vi kunne ikke finde hoved og hale i markedets tekniske parlør og snørklede modelnavne. Det var simpelthen ikke forståeligt nok så da vi satte os for at skabe det bedste e-cigaret kit, så blev det nød til at være simpelt og til at forstå. Vi håber det giver mening (ellers så fortæl os det gerne).

God fornøjelse!

FORDELE

Din sundhed

Når du ryger en cigaret udsættes din krop for flere tusinde farlige stoffer. E-cigaretter derimod indeholder ikke flere ingredienser end du kan tælle på én hånd. Sammenlignet er det både lettere og mindre skadeligt.

Mere praktisk

Der er mange ting du vil elske ved det. Du kan praktisk talt dampe alle steder, da lugten ikke sætter sig og passiv rygning ikke forekommer. Din ånde vil ikke lugte som et askebæger, det sætter sig ikke i tøjet og tænderne forbliver hvide. Venner og familie vil helt sikkert sætte pris på det.

Større nydelse

Lad os være ærlige – cigaretter smager ikke særlig godt. Er du i tvivl, så kys en ikke-ryger. Efter blot et par dages skift til e-cigaretter vil du hade smagen af tobak og du vil finde det langt mere behageligt at dampe. Vores e-juice kommer i mange forskellige lækre smagsvarianter.

Spar penge

Cigaretter er dyre grundet høje skatter og afgifter. E-cigaretter derimod er både billige og simple at bruge. Du kan forvente at spare ca. 75 % sammenlignet med cigaretter – ikke dårligt for et mindre skadeligt alternativ vel?

Læs evt. denne artikel med 33 fordele ved e-cigaretter kontra normale cigaretter

E-CIGARETTENS ANATOMI

Du samler e-cigaretten ved at 1) oplade batteriet 2) skrue patronen i batteriet 3) skrue coveret ned over patronen 4) sætte mundstykket på.

Batteri

Energikilden der leverer power til brænderen. Skal løbende genoplades.

Cover

Dækker og beskytter din patron – og så pynter den.

Patron

Væskebeholder/cartomizer hvor e-juice bliver opvarmet og omdannet til damp.

Mundstykke

Mundstykke for en mere hygiejnisk og behagelig oplevelse.

Billedet er venligst udlånt af Pandacig.dk
Yderligere tilbehør:

Oplader

Oplader

Væg/USB oplader, tilsluttes batterier som oplades. Batterierne har en microchip som stopper opladning automatisk når de er fuldt opladte.

E-væske

Væske/Juice

Væske du fylder i din patron, der varmes og fordamper. Kommer i flere styrker og et stort udvalg af smage.

Steam Kit æske

Æske/case

Vi anbefaler at du opbevarer din e-cigaret og tilbehør i den oprindelige æske når du rejser eller er på farten. Så er alting samlet og i god behold.

VALG AF E-VÆSKE

Smagene spænder fra klassiske tobakssmage og menthol til vanilje, grøn mynte, jordbær, hindbær, lime med mere. Nogle brugere har deres faste smag, mens andre nyder muligheden for at prøve nyt og kombinere smage. Er du i tvivl er du velkommen til at spørge – ellers er det bare at prøve sig frem. Du vil ikke blive skuffet.

Hvilken nikotinstyrke?

Styrken afhænger af hvad du er vant til:

Høj (18mg)
Almindelige cigaretter
Medium (12mg)
Light cigaretter
Lav (6mg)
Meget milde cigaretter
Nikotinfri (0mg)
Kun smagen og følelsen

Hvor meget?

Der er 10ml juice i hver flaske og normalt vil du forbruge:

~1.5ml per dag

Det svarer nogenlunde til én flaske om ugen, eller ca. 4-6 flasker om måneden. Kædedamper kan forvente højere forbrug.

Hvor køber man det?

Der er flere steder du kan købe evæske hos. Vi anbefaler PlusDamp.dk, Vape4you.dk, Billigejuice.dk eller Ejuice4you.dk

Hvilken smag?

Der findes i princippet fire kategorier af smage/aromaer:

Tobak Godt til ex-rygere der ønsker den velkendte smag fra tobak. Ofte lettere karamelliserett med strejf af vanilje og evt. anis.
Mynte Forfriskende smage der minder om Menthol-cigaretter. Mynten er som mild spearmint tyggeummi og menthol som peppermint. Fremragende til at mixe med frugtsmage, eksempelvis Hindbær og Mynte (“Red Mist”).
Frugt Ofte søde og afrundede, men stadig behagelige også til dagligt brug. Naturlige smagsekstrakter anvendes hvor muligt.
Andre Cola, mocca og vanilje falder i sin egen kategori for de mere nysgerrige dampere der gerne vil eksperimentere med smagene. Vanilje er specielt god til aftenkaffen og cola når du har, ja, cola-cravings.

PÅFYLDNING AF PATRON

Efter du har modtaget og samlet dit startersæt, så er det tid til at fylde evæske i din tank. Det er nemt efter du har gjort det et par gange, så hav tålmodighed første gang du prøver.

LØBENDE ANVENDELSE & VEDLIGEHOLDELSE

At dampe er lige så let som at ryge, men for at få den mest optimale oplevelse, er der en smule vedligeholdelse. Det er dog simpelt:

Opladning af batteri

Det er vigtigt at oplade batteriet løbende. Alle Steam-batterierne har en on/off-funktion. Tryk 5 gange hurtigt på knappen, og du tænder derved batteriet (lyset blinker). Dette gentages hvis du ønsker at slå den fra og låse. Det er en god ide at slukke din Steam når du f.eks. opbevarer den i lommen eller tasken, for at undgå utilsigtet aktivering.

Det er desuden en god idé at holde forbindelsen mellem batteri og væskebeholderen tør for væske. Husk derfor at tørre efter en gang i mellem med en serviet.

Udskift patron

Patroner/cartomizers fyldes på nogle gange om dagen når de begynder at tørre ud. De holder dog ikke for evigt og skal derfor jævntligt udskiftes. En god tommelfingerregel for patronerne er, at den skal skiftes når din e-cigaret smager brændt OG er fyldt med væske (lav dampproduktion er også et tegn). Husk at din patron altid skal være påfyldt væske – ellers brænder den af før tid. Ved regelmæssig dampning anbefaler vi at du skifter din patron 1-3 gange om ugen, hvilket betyder 10-15 patroner patroner om måneden (2-3 æsker 5packs).

Påfyld e-juice

Uden e-juice kommer der ingen damp. Du skal derfor huske at købe ny juice regelmæssigt, da det er så pokkers ærgerligt at løbe tør. I forhold til normale cigaretter så svarer en flaske evæske på 10ml til omkring 5-6 pakker cigaretter. Til regelmæssig brug vil du formodentlig bruge 4-6 flasker om måneden. Køb eventuelt flere forskellige og eksperimentér med at blande dem sammen – mynte og frugt er specielt god!

FULL STEAM AHEAD!

Nu er du efterhånden godt klædt på til at komme igang! Har du fortsat spørgsmål, så kan du altid kontakte os.

Rigtig god fornøjelse!